We aren’t quite ready yet.

En kunstnerisk illustration af en sol, med kurvede stråler i brune og rødlige nuancer, centralt placeret mod en sort baggrund.

Velkommen til Magazine Noventa. Vi er et fodboldmagasin, der drømmer om at give jer de følelser og den stemning, som hovederne bag Magazine Noventa forelskede sig i.

Magazine Noventa er startet af os, Niclas og Tue. Venner fra barnsben, men evigt uenige, når det handler om det på banen. Interessen og lidenskaben deler vi dog, og den vil vi med al ydmyghed give videre til jer.

Vi kommer ikke til at kede jer med lange, kedelige taktiske analyser og ligegyldige vurderinger af “sæsonens bedste udebanetrøjer”. Vores mål er at lykkes med den umulige opgave, at få kastet fodboldens følelser og farver ned i et magasin på dit sofabord og din laptop.

Vi stræber efter at skabe et univers omkring sydens fodbold, der formår at formidle dens mange nuancer og følelser. Vi tænker innovativt og bruger flere formater for at lykkes. Vi vil ikke bare være årsag til papercuts og firkantede øjne. Vi drømmer om at være legende, inspirerende og ikke mindst at formidle gennem levende billeder og lyd.

Men vi ved, at I er kræsne, så vi udvælger kun det bedste til jer. Derfor kommer magasinet udelukkende til at dække sydeuropæisk og sydamerikansk fodbold. De ligaer, hvor historierne næsten skriver sig selv, og hvor de største personligheder altid har holdt til. Ja, skandalerne er nogle gange lige så store som triumferne, men hvad ville et mesterskab ikke være uden korruption eller en narkoskandale?

Magasinet indeholder levende portrætter af nutidens stjerner og datidens legender. Alle personligheder fra Carles Puyol til Berlusconi, dem, som er kendt for deres evner på banen, men også dem med evner uden for den. De største legender fortjener selvfølgelig større, dybdegående portrætter, men vi glemmer ikke kultspillerne, for det er nogle gange dem, der giver de største indtryk.

Magasinet griber også fat i nutidens fodbold med artikler om ligaernes vigtigste opgør og mest iøjnefaldende profiler.

Hvis vi gør vores arbejde og opfylder vores egne ambitioner om at producere et magasin, der ikke kun fanger gennem tekst, men også gennem billeder, så bliver Noventa et magasin, din kæreste ikke beder dig pakke væk, når I får gæster. Fordi det tiltaler alle.

Så stig på vognen, eller bliv efterladt på perronen. 

Målet er klart:


Ingen må glemme, hvorfor de forelskede sig i spillet.

About us.

En illustration af en sol med buede stråler i brun og rød nuancer.
En illustration af en sol med buede stråler i brun og rød nuancer.

En kunstnerisk illustration af en sol, med kurvede stråler i brune og rødlige nuancer, centralt placeret mod en sort baggrund.
En illustration af en sol med buede stråler i brun og rød nuancer.